Appalachian Trail, der strækker sig over 2,000 miles og 14 stater, tiltrækker eventyrere fra hele verden, der søger spændingen og udfordringen ved at vandre gennem den betagende vildmark. Men denne maleriske sti rummer også sin rimelige andel af farer og mysterier.
Et sådant mysterium drejer sig om forsvinden af Geraldine Largay, en 66-årig pensioneret luftvåbensygeplejerske, som begav sig ud på en solo-tur i Appalachian Trail i sommeren 2013. På trods af sin store vandreerfaring og omhyggelige planlægning forsvandt Largay sporløst. Denne artikel graver ned i den forvirrende sag om Geraldine Largay, hendes desperate kamp i 26 dage for overlevelse og de spørgsmål, den rejser om sikkerhedsforanstaltninger på stien.
Rejsen begynder
Geraldine Largay, kærligt kendt som Gerry, var ikke fremmed for langdistancevandring. Efter at have udforsket adskillige stier i nærheden af sit hjem i Tennessee, besluttede hun at udfordre sig selv med det ultimative eventyr – at vandre i hele længden af Appalachian Trail. Med sin mands støtte og opmuntring tog hun af sted på sin vandretur i juli 2013.
Forvilder sig fra stien
Largays rejse tog en uventet drejning om morgenen den 22. juli 2013. Mens hun vandrede alene, drejede hun af sporet for at finde et afsondret sted at aflaste sig selv. Hun vidste ikke, at denne øjeblikkelige omvej ville føre til hendes forsvinden og en desperat kamp for overlevelse.
En desperat bøn
To uger efter at have vandret af sporet efterlod Largay en hjerteskærende bøn i sin notesbog. Dateret den 6. august 2013 var hendes ord et hjemsøgt budskab til verden:
"Når du finder min krop, så ring venligst til min mand George og min datter Kerry. Det vil være den største venlighed for dem at vide, at jeg er død, og hvor du fandt mig – uanset hvor mange år fra nu.” — Geraldine Largay
Den dag, hun forsvandt, var George Largay ikke så langt fra sin placering. Han var kørt til Route 27 Crossing, som var en 22-mils tur fra det shelter, hvor hun sidst var blevet set. Hun havde forsøgt at fuldføre den 2,168 kilometer lange Appalachian-sti og havde allerede tilbagelagt over 1,000 miles.
I overensstemmelse med traditionen for langdistancevandring havde Largay givet sig selv et stinavn, som tilfældigvis var "Inchworm". George havde lejlighed til at møde sin kone en gang imellem for at forsyne hende med forsyninger og tilbringe noget tid med hende.
Den omfattende søgeindsats
Largays forsvinden udløste en massiv eftersøgnings- og redningsindsats, hvor hundredvis af frivillige og fagfolk gennemsøgte området omkring Appalachian Trail. I løbet af de næste par uger omfattede eftersøgningsholdet også fly, statspoliti, nationalparkvagter og brandvæsen. Desværre skjulte disse ugers kraftige nedbør sporet, hvilket gjorde søgningen sværere. De forfulgte vandreres tip, gennemsøgte sidestier og satte hunde til at søge. På trods af deres yderste dedikerede indsats forblev Largay undvigende i over to år.
Tvivlsomt svar og sikkerhedsforanstaltninger
Opdagelsen af Largays rester i oktober 2015 rejste spørgsmål om reaktionen fra eftersøgnings- og redningshold og de overordnede sikkerhedsforanstaltninger på plads på Appalachian Trail. Nogle kritikere hævdede, at søgeindsatsen burde have været mere grundig, mens andre fremhævede behovet for forbedrede kommunikationsværktøjer og infrastruktur langs stien.
De sidste 26 dage
Largays telt, sammen med hendes dagbog, blev opdaget omkring to miles fra Appalachian Trail. Journalen gav et indblik i hendes desperate kamp for overlevelse i hendes sidste dage. Det afslørede, at Largay havde formået at overleve i mindst 26 dage efter at have faret vild, men i sidste ende bukkede under for eksponering, mangel på mad og vand.
Det ses i dokumenterne, at Largay gjorde et forsøg på at sende en sms til sin mand, da hun gik vild, mens hun var ude at gå. Klokken 11 den dag sendte hun en besked, som lød: "I somm problemer. Kom af sporet for at gå til br. Nu tabt. kan du ringe AMC til c, hvis en sporvedligeholder kan hjælpe mig. Et sted nord for skovvej. XOX."
Desværre nåede teksten aldrig på grund af dårlig eller utilstrækkelig celleservice. I et forsøg på at nå frem til et bedre signal, gik hun højere op og forsøgte at sende den samme besked 10 gange mere i de følgende 90 minutter, inden hun slog sig ned for natten.
Den følgende dag forsøgte hun uden held at sende en sms igen kl. 4.18 og sagde: "Fortabt siden i går. Off trail 3 eller 4 miles. Ring til politiet for hvad du skal gøre. XOX." Dagen efter var George Largay blevet bekymret, og den officielle eftersøgning begyndte.
Et lig blev fundet
I oktober 2015 stødte en skovfoged fra den amerikanske flåde på noget mærkeligt - et "muligt lig". Løjtnant Kevin Adam skrev om sine tanker på det tidspunkt og sagde: "Det kunne have været en menneskekrop, dyreknogler, eller hvis det var en krop, kunne det have været Gerry Largay?"
Da han ankom til stedet, forsvandt Adams tvivl. ”Jeg så et fladtrykt telt med en grøn rygsæk udenpå og et menneskekraniet med, hvad jeg troede var en sovepose rundt om. Jeg var 99 % sikker på, at dette var Gerry Largays."
Campingpladsen var svær at se, medmindre du var lige ved siden af den. — Løjtnant Kevin Adam
Campingpladsen var gemt væk i et tæt skovområde, der lå nær både flåden og offentlig ejendom. Largay havde bygget en midlertidig seng af små træer, fyrrenåle og muligvis noget snavs, så hendes telt ikke blev vådt.
Andre grundlæggende vandregenstande fundet på campingpladsen omfattede kort, en regnfrakke, et rumtæppe, snor, Ziploc-tasker og en lommelygte, der stadig virkede. Små menneskelige påmindelser blev også opdaget, såsom en blå baseballkasket, tandtråd, en halskæde lavet med en hvid sten og hendes spøgende notesbog.
De tabte muligheder
Der var også tegn på tabte muligheder: en åben baldakin i nærheden, hvor hun let kunne have været set fra himlen, hvis hendes telt havde været nedenunder. Derudover havde Largay også forsøgt at sætte ild, foreslog Adam, og bemærkede nærliggende træer, der var blevet brændt sorte, tilsyneladende ikke fra lyn, men af menneskehænder.
En påmindelse om sikkerhedsforanstaltninger
Largays sag tjener som en skarp påmindelse om vigtigheden af sikkerhedsforanstaltninger for vandrere på Appalachian Trail og andre langdistance stier. Appalachian Trail Conservancy understreger behovet for, at vandrere bærer vigtige navigationsværktøjer, tilstrækkelig mad og vand og deler deres rejseplan med nogen derhjemme. Regelmæssig check-in og beredskab kan gøre en væsentlig forskel for at sikre vandrernes sikkerhed.
At lære af fortiden
Geraldine Largays forsvinden og tragiske bortgang efterlod en varig indvirkning på vandresamfundet og dem, der elskede hende. Hendes sag tjener som en påmindelse om vildmarkens uforudsigelige natur og behovet for forsigtighed selv for erfarne vandrere.
Largays sag førte til en gennemgang af eftersøgnings- og redningsprotokoller på Appalachian Trail. Erfaringer fra hendes tragedie har ført til forbedringer i sikkerhedsforanstaltninger, herunder forbedret kommunikationsinfrastruktur og øget bevidsthed om de potentielle risici forbundet med vandreture i fjerntliggende områder.
Til ære for Geraldine Largay
Selvom hendes liv blev afkortet, lever Geraldine Largays minde videre gennem kærligheden og støtten fra hendes familie og venner. Placeringen af et kors på stedet, hvor hendes telt engang stod, tjener som en højtidelig påmindelse om hendes varige ånd og de udfordringer, som dem, der begiver sig ud i ørkenen, står over for.
Afsluttende ord
forsvinden og døden af Geraldine Largay på Appalachian Trail forbliver en uforglemmelig tragedie, der fortsætter med at hjemsøge vandreres sind og naturentusiaster. Samtidig tjener hendes desperate kamp for overlevelse, som dokumenteret i hendes dagbog, som et vidnesbyrd om den ukuelige menneskelige ånd i mødet med modgang.
Når vi reflekterer over hendes tragiske fortælling, så lad os huske vigtigheden af beredskab, sikkerhedsforanstaltninger og behovet for løbende forbedringer i sporstyringen for at sikre trivslen for vandrere, der tør begive sig ud på denne episke rejse.
Efter at have læst om Geraldine Largay, læs om Daylenn Pua, en 18-årig vandrer, som forsvandt efter at have sat sig for at vandre Haiku Stairs på Hawaii.
