Hvad skete der med øen Bermeja?

Dette lille stykke jord i den Mexicanske Golf er nu sporløst forsvundet. Teorier om, hvad der skete med øen, spænder fra, at den var udsat for havbundsforskydninger eller stigende vandstande til, at den blev ødelagt af USA for at opnå olierettigheder. Det har måske heller aldrig eksisteret.

Har du nogensinde hørt om øen Bermeja? Engang markeret på kort og anerkendt som et legitimt territorium, er dette lille stykke land i den Mexicanske Golf nu sporløst forsvundet. Hvad skete der med øen Bermeja? Hvordan kunne noget så fremtrædende på et kort i går pludselig forsvinde i dag? Det er et mysterium, der har undret mange og udløst adskillige konspirationsteorier.

Bermeja (omkranset med rødt) på et kort fra 1779. © Carte du Mexique et de la Nouvelle Espagne: contenant la partie australe de l'Amérique Septentle (LOC)
Bermeja (cirklet med rødt) på et kort fra 1779. Øen havde ligget i den Mexicanske Golf, 200 kilometer fra den nordlige kyst af Yucatan-halvøen og 150 kilometer fra atollen Scorpio. Dens nøjagtige breddegrad er 22 grader 33 minutter nord, og dens længde er 91 grader 22 minutter vest. Det er her kartografer har tegnet øen Bermeja siden 1600-tallet. Carte du Mexique et de la Nouvelle Espagne: Contenant la partie australe de l'Amérique Septentle (LOC)

Nogle mener, at USA's regering med vilje ødelagde øen for at få kontrol over oliereserverne i området. Andre spekulerer i, at øen aldrig har eksisteret i første omgang, og dens udseende på kort var intet andet end en fejltagelse. Hvad end sandheden måtte være, er historien om øen Bermeja en fascinerende historie, der minder os om, hvordan selv de mest solide og håndgribelige ting kan forsvinde uden varsel.

Et kort over sømændene fra Portugal

Hvad skete der med øen Bermeja? 1
© iStock

Først fandt portugisiske søfolk denne ø, som siges at være 80 kvadratkilometer stor. Ifølge en række historiske beretninger var Bermeja der allerede på et portugisisk kort fra 1535, som opbevares i Statsarkivet i Firenze. Det var en rapport, som Alonso de Santa Cruz, en spansk kartograf, kortmager, instrumentmager, historiker og lærer, fremlagde for retten i Madrid i 1539. Der hedder den "Yucatan og øerne i nærheden."

I sin 1540 bog Espejo de navegantes (navigationens spejl), den spanske sømand Alonso de Chavez også citeret om øen Bermeja. Han skrev, at den lille ø på afstand ser "blondlig eller rødlig" ud (på spansk: bermeja).

På Sebastian Cabots kort, som blev trykt i Antwerpen i 1544, er der også en ø ved navn Bermeja. På hans kort er udover Bermeja vist øerne Triangle, Arena, Negrillo og Arrecife; og Bermeja-øen har endda en restaurant. Bermejas billede forblev det samme i det syttende århundrede eller det meste af det attende århundrede. I overensstemmelse med gamle kort over Mexico anbragte kartografer i det 20. århundrede Bermeja på netop den adresse.

Men i 1997 gik noget galt. Det spanske forskningsskib fandt ingen tegn på øen. Så blev National University of Mexico interesseret i tabet af øen Bermeja. I 2009 gik endnu et forskningsskib for at finde den tabte ø. Desværre fandt forskerne aldrig Bermeja-øen eller nogen spor af den.

Andre mangler også

Bermeja var selvfølgelig ikke den eneste ø, der pludselig forsvandt. Mellem Ny Kaledonien og Australien, i koralhavet, havde en ø ved navn Sandy samme skæbne. Men øen var virkelig sandet og lignede en lang sanddyn, der ikke var markeret på alle kortene. Men næsten alle gamle kort viste det, og det menes, at den berømte opdagelsesrejsende Kaptajn James Cook var den første person, der lagde mærke til og beskrev det i 1774.

I november 2012 bekræftede australske videnskabsmænd, at en ø i det sydlige Stillehav, vist på havkort og verdenskort samt på Google Earth og Google Maps, ikke eksisterer. Den angiveligt store stribe land ved navn Sandy Island var placeret midt mellem Australien og fransk-styret Ny Kaledonien.
I november 2012 bekræftede australske videnskabsmænd, at en ø i det sydlige Stillehav, vist på havkort og verdenskort samt på Google Earth og Google Maps, ikke eksisterer. Den angiveligt store stribe land ved navn Sandy Island var placeret midt mellem Australien og fransk-styret Ny Kaledonien. © BBC

Omkring et århundrede senere havde et engelsk hvalfangerskib været på øen. I 1908 gav den det britiske admiralitet nøjagtige geografiske koordinater i sin rapport til dem. Fordi øen var lille og ingen mennesker havde, var der ikke mange, der var interesserede i den. Til sidst ændrede dens form sig fra kort til kort.

I 2012 tog australske havgeoforskere og oceanografer til sandøen. Og det faktum, at de ikke kunne finde øen, var en skuffende overraskelse for deres nysgerrighed. I stedet for en ø var der 1400 meter dybt vand under båden. Derefter spekulerede forskerne på, om øen kunne forsvinde sporløst eller aldrig have været der. Det blev hurtigt klart, at det ikke eksisterede for et par årtier siden.

I 1979 fjernede franske hydrografer Sandy-øen fra deres kort, og i 1985 gjorde australske videnskabsmænd det samme. Så øen blev kun efterladt på digitale kort, som folk normalt tænker på som papir. Selve øen var der ikke længere. Eller det kunne kun have været virkeligt i hovedet på dem, der så det på første hånd.

Og der var en ø ved navn Haboro nær Hiroshima, ud for Japans kyst. For eksempel er 120 meter lang og næsten 22 meter høj ikke særlig stor, men det er stadig let at bemærke. På øen stod fiskerne af, og turister tog den væk. Billederne fra 50 år siden ligner to klippetoppe, den ene dækket af planter.

Men for otte år siden gik næsten hele øen under vandet og efterlod kun en lille sten. Hvis ingen ved, hvad der skete med Sandy, er årsagen til, at øen forsvandt, klar: den blev spist af de små marine krebsdyr kaldet isopoder. De lægger deres æg i stenrevner og ødelægger stenen, der udgør øerne hvert år.

Haboro smeltede væk, indtil det kun var en lille bunke sten. Krebsdyr er ikke de eneste væsner, der lever i havet og spiser øerne. Mange koraløer bliver dræbt af andre skabninger i havet, som f.eks. tornekrone-stjernestjernerne. Ud for Australiens kyst, hvor disse havstjerner er meget almindelige, døde mange koralrev og små øer.

Er det, hvad der skete med Burmeja Island?

Det samme kunne ske for Bermeja som for Sandy. De første mennesker, der så Bermejaen, sagde, at den var knaldrød og på en ø, så den kunne være kommet fra en vulkan. Og denne slags ø er nem at lave og nem at ødelægge.

Bermejaerne havde nok mad, men der er ingen forskningsskibe, der fandt tegn på øen. Der er ingen sten tilbage, ingen knuste sten, intet; kun den dybeste del af havet. Bermeja er endnu ikke gået væk eller gået tabt. Forskere siger med stor selvtillid, at det aldrig har eksisteret. Som du ved, er det det samme, når vi taler om øen Sandy. I det 18. århundrede troede en kartograf fra New Spain dette, fordi intet andet blev vist på kortet nord for en ø Arena.

Forskeren Ciriaco Ceballos, der udfører kartografiske undersøgelser, har ikke fundet Bermeja eller Not-Grillo. Han gav en enkel forklaring på, hvorfor kortmagerne før ham havde lavet fejl. På grund af de mange rev i Golfen var vandet barsk, og sejladsen var meget farlig, især på bådene fra det 16. århundrede.

Det er ikke mærkeligt, at sømændene forsøgte at holde sig ude af det dybe vand og ikke skyndte sig at tjekke øen ud. Og det er så nemt at tage fejl i vidnesbyrd og observationer. Men dette synspunkt blev smidt ud og glemt, da Mexico fik sin uafhængighed.

Kortene med billeder af Bermeja blev brugt til at begynde at lave kort over Golfen. Og der har aldrig været en test for at se, om øer og ingen er der. Men der er mere i historien end blot den åbenlyse forklaring. Dens hovedpointe er, at Bermeja er et af de punkter, der udgør søgrænsen mellem Mexico og USA.

I denne variant var amerikanerne ikke rentable for Bermeja, fordi olie- og gasgræsgange i den Mexicanske Golf ville tilhøre USA, ikke Mexico. Og det siges, at amerikanerne tog øen, som ikke burde eksistere, fordi de bare sprængte den i luften.