Hun boede for 6,000 år siden på en fjerntliggende ø i det, der nu er Danmark, og nu kan vi vide, hvordan det var. Hun havde mørk hud, mørkebrunt hår og blå øjne.
Ingen ved, hvad hun hed eller hvad hun gjorde, men forskerne, der rekonstruerede hendes ansigt, har givet hende et navn: Lola.
Lola – den utrolige historie om en stenalderkvinde
Stenalderkvinden, Lolas fysiognomi kunne kendes takket være spor af DNA, som hun efterlod i et "tyggegummi", et stykke tjære, der blev lagt i munden for tusinder af år siden, og som blev bevaret længe nok til at bestemme dets genetiske kode .
Ifølge tidsskriftet Nature Communications, hvor forskningen blev offentliggjort den 17. december 2019, var det første gang, at et komplet gammelt menneskeligt genom var blevet ekstraheret fra andet materiale end knogler.
Ifølge forskerne ved undersøgelsen ved Hannes Schroeder fra Københavns Universitet viste det sig at tjære, der tjente som "tyggegummi", var en meget værdifuld kilde til ældgammelt DNA, især i perioder, hvor der ikke er menneskelige rester fundet.
"Det er overraskende at have fået et komplet gammelt menneskeligt genom fra andet end knogler," sagde forskerne.
Hvor kom DNA’et egentlig fra?
DNA'et blev fanget i en sortbrun klump af pitch, frembragt ved opvarmning af birketræ, som dengang blev brugt til at lime stenværktøjer.
Tilstedeværelsen af tandmærker tyder på, at stoffet blev tygget, måske for at gøre det mere formbart eller muligvis for at lindre tandpine eller andre lidelser.
Hvad ved man om Lola?
Hele kvindens genetiske kode eller genom blev afkodet og brugt til at bestemme, hvordan det kunne have været.
Lola var genetisk mere knyttet til kontinentaleuropas jægersamlere end dem, der boede i det centrale Skandinavien på det tidspunkt, og ligesom dem havde hun mørk hud, mørkebrunt hår og blå øjne.
Hun stammer sandsynligvis fra en bosætterbefolkning, der flyttede fra Vesteuropa, efter at gletsjerne blev fjernet.
Hvordan levede Lola?
Sporene efter DNA, der findes i “tyggegummiet”, gav ikke kun spor om Lolas liv, men også spor om livet på Saltholm, den danske ø i Østersøen, hvor de blev fundet.
Forskerne identificerede genetiske prøver af hasselnød og gråand, hvilket tyder på, at de dengang var en del af kosten.
"Det er det største stenaldersted i Danmark, og arkæologiske fund tyder på, at de mennesker, der besatte enklaven, stærkt udnyttede de vilde ressourcer i yngre stenalder, hvilket er den periode, hvor landbrug og husdyr først blev introduceret i det sydlige Skandinavien," sagde Theis Jensen fra Københavns Universitet.
Forskerne ekstraherede også DNA fra mikrober fanget i "tyggegummiet". De fandt patogener, der forårsager kirtelfeber og lungebetændelse, samt mange andre vira og bakterier, der naturligt findes i munden, men ikke forårsager sygdom.
Information om de gamle patogener
Forskerne fandt ud af, at oplysninger, der bevares på denne måde, giver et øjebliksbillede af menneskers liv og giver oplysninger om deres aner, levebrød og sundhed.
DNA'et ekstraheret fra tyggegummi giver også indsigt i, hvordan menneskelige patogener har udviklet sig gennem årene. Og det fortæller os noget om, hvordan de har spredt sig, og hvordan de udviklede sig gennem tiderne.
