Når vi tænker på gamle civilisationer og deres præstationer, forbinder vi dem ofte med store arkitektoniske vidundere eller sofistikerede styresystemer. Imidlertid har en nylig opdagelse afsløret, at vores forfædre i den neolitiske periode også var meget avancerede inden for maritim teknologi. Dette overraskende fund kaster nyt lys over stenaldersamfundenes evner og viden, såvel som deres evne til at krydse det store Middelhav.
Middelhavet har længe været betragtet som et centrum for civilisationen, med mange betydningsfulde kulturer, der dukker op langs dets kyster. Men hvad med de mennesker, der var der før disse store samfund? Studiet af oldtidens søfart har altid været en udfordring, da de organiske materialer, der bruges i bådebyggeri, normalt ikke overlever tidens tand. Et hold af arkæologer fra det spanske nationale forskningsråd i Barcelona fik dog et utroligt gennembrud, da de afslørede fem kanoer i en neolitisk sølandsby ved navn La Marmotta, der ligger nær Rom.
Ved første øjekast virkede kanoerne som typiske neolitiske vandfartøjer – udhulede træstammer, der bruges til fiskeri eller korte afstande. Men ved nærmere eftersyn var det tydeligt, at disse både var langt mere sofistikerede end tidligere antaget. Kanoerne blev konstrueret af fire forskellige træsorter og havde avancerede teknikker såsom tværgående forstærkninger og t-formede træemner med huller, der kunne have været brugt til at tøjre reb og sejl. Dette niveau af håndværk og design tyder på, at bygherrerne havde en dyb forståelse af træets egenskaber og omfattende viden om, hvordan man skaber robuste kar.
En bestemt kano skilte sig ud, da den var forbundet med tre T-formede trægenstande med flere huller. Denne opdagelse giver stærke beviser på, at disse neolitiske både ikke bare var simple fiskefartøjer, men dygtige søfartsfartøjer. Holdet fandt også stenredskaber på stedet, der var forbundet med nærliggende øer, hvilket indikerer, at disse både blev brugt til handel og muligvis endda migration.
Resultaterne af undersøgelsen, offentliggjort i tidsskriftet PLOS ONE(2024), er banebrydende, da de udfordrer den traditionelle tro på, at søfartsteknologi først udviklede sig meget senere i historien. Kanoerne og andre nautiske artefakter fundet ved La Marmotta tyder på, at det neolitiske folk allerede var dygtige søfarende med viden og teknikker, der ligner dem, der blev brugt af meget nyere civilisationer.
Men hvordan opnåede disse stenaldersamfund så avanceret teknologi? Forskerne postulerer, at det var et resultat af kollektivt arbejde, overvåget af en dygtig håndværker, der havde en grundig forståelse af hele bådbygningsprocessen - fra at vælge det ideelle træ til at søsætte kanoen i søen eller havet. Dette niveau af organisation og samarbejde i samfundet taler også til den komplekse sociale og tekniske struktur i disse neolitiske samfund.
Betydningen af denne opdagelse går ud over blot at bevise vores gamle forfædres evner. Det kaster også nyt lys over deres ekspansion og succes med at besætte hele Middelhavsregionen, fra Cypern til Atlanterhavskysten på Den Iberiske Halvø. Undersøgelsens forfattere udtaler, at "denne teknologi var en væsentlig del af deres succes" og spillede en afgørende rolle i deres evne til at rejse og handle over store afstande.
Den avancerede maritime teknologi fra disse neolitiske mennesker har nu åbnet et nyt kapitel i vores forståelse af gamle civilisationer. Det er et vidnesbyrd om deres intelligens og opfindsomhed, såvel som deres evne til at tilpasse sig og trives i deres miljø. La Marmotta-kanoerne tjener som en påmindelse om, at vores forfædre ikke kun var primitive væsener, men innovatører, der banede vejen for fremtidige fremskridt inden for søfart.
